Aktuelt

Forestillinger
Frivillige søges
Pressenyt
Teaterkurser

Generelt

Hvem er vi
Medlemsskab
Holdene

For medlemmer

Kalender
Holdsider
Adresser

Chart.dk
Unikke siden 1/7 2000:


ForestillingerGamle forestillinger  -  Pressenyt

Et Juleeventyr
Frit efter Charles Dickens

Opføres af de 12 - 17 årige
Frederiksberg Teater & Børnekor
December 2003

Frederiksberg Teater & Børnekor byder indenfor til dette års juleforestilling.

De 12-17 årige har taget kræfterne op med "Et Juleeventyr" baseret på den klassiske julehistorie af Charles Dickens om den gerrige og nærrige Ebenezer Scrooge, der i allerhøjeste grad mistrives med julen og den forventning alle har til hans gavmildhed. Men, historiens gang kan ændres og konfronteret med de 3 Julens ånder: Fortiden, Nutidens og Fremtidens Juleånd skræmmes Mr. Scrooge til at overveje sine handlinger. Men fortiden gnaver.

Salen er indrettet med en meget bred scene, der spreder skuespillet ud over hele gulvet og bringer en intim nærhed frem mellem publikum og de medvirkende. Intensiteten gør dette stykkes uhygge kuldegysfremkaldende nærværende.

Manuskript: Gitte Krogsbæk og Ann-Maibritt Fjord, Testrup Højskole 1995
Forestillingen er støttet af Byens Børn


Til Toppen  -  Handlingsresume  -  Billeder fra Stykket  -  Forestillingsoversigten


Handlingsresume

Ebenezer Scrooge er en gammel, gnaven gnier, der har brugt hele sit liv på at skabe sig en forretning - en god forretning der de sidste mange år har givet et pænt overskud. Men det er ikke noget Scrooge bruger tid på at bryste sig af eller forsøde sig selv og tilværelsen med. End ikke den smule familie, han har tilbage, kan få ham til at trække på smilebåndet og glæde sig over, at der er nogen, der måske kan have gavn af ham.

De fleste synes han er kold, menneskefjendsk og egoistisk. Andre har ondt af ham, fordi de synes, det er synd for den gamle Scrooge. Han er jo ensom og blind for de glæder livet og samværet med andre mennesker bringer.

Men en nat vender tre ånder op og ned på Scrooges verdensbillede. Hans gamle afdøde ven, Jacob Marley, kommer for at advare Scrooge mod den skæbne han står til at skulle møde, med mindre han er villig til at betale, hvad det koster...

Til Toppen  -  Handlingsresume  -  Billeder fra Stykket  -  Forestillingsoversigten


Billeder fra Stykket

Fredag d. 4/12 2003: Premiere på "Et Juleeventyr

Alle er spændte og nervøse før det hele går løs... der er næsten udsolgt i forsalget og de sidste billetter ryger hurtigt i døren og tiden nærmer sig alvorligt en start. Holdet gør sig klar, pjatter og griner... men bag facaden er premiere-nerverne ved at melde sig og grinene bliver mere nervøse...

Efterhånden strømmer et forventningsfuldt publikum ind og skuespillerne står i frys på scenen... lyset dæmpes i salen og vi er i gang.

Først er vi hjemme hos Mr. Scrooge tidligt om  morgen - juleaftensdag... han står op og gør sig klar til arbejde.

Kontoret venter og det er her vi møder kontoristen Mr. Cratshit og blandt andre de to indsamlere til velgørenhed, som Mr. Scrooge strengt afviser... 

Mr. Scrooge tilbeder kun én ting - penge! 

Men, alt dette er kun begyndelsen - og som nævnt ligger der en del herefter. Mød fortidens, nutidens og fremtidens juleånder, Mrs. Cratshit, Martha, Belinda Mille, og den stakkels lille Thea sammen med alle de andre fra stykket.
Glæd dig. Premieren er ovre, skuespillerne er varme og er her stillet op til den store hyldest efter en flot forestilling...

En flot start på en perlerække.

Billetter kan stadigt bestilles på vores mail adresse: billetter@frederiksbergteater.dk

Det er endnu ikke for sent at slå til :-)

 

Frederiksberg Teater  - Finsensvej 139 - 2000 Frederiksberg

 info@frederiksbergteater.dk

 38718285

Næste Forestilling