|

Aktuelt
Generelt
For medlemmer
Unikke siden 1/7 2000:
| |
Vedtægter
Hvem er vi -
Vedtægter - Mit Teater
§1 Foreningens navn er Frederiksberg Teater, og dens hjemsted er Frederiksberg
Kommune.
§2 Foreningen er medlem af Dansk Amatør Teater Samvirke (DATS), og kan være medlem
af andre lokale, regionale og nationale organisationer efter bestyrelsens
beslutning.
Foreningen kan samarbejde med andre inden- og udenlandske foreninger, grupper,
og andre der har lignende, eller supplerende formål.
§3 Stk.1 Foreningens formål er at skabe aktiviteter indenfor teater med musik, sang, kor,
dans, diverse medier m.v. primært for børn og unge i alderen fra 6 år.
Gennem teatrets virke vil foreningen: - udvikle menneskers erfaringsområder, selvstændighed, arbejdsglæde og
samarbejdsevne - styrke menneskers selvtillid og ansvarlighed - opmuntre til fantasi, kreativitet og selvudfoldelse - give mennesker tryghed og glæde ved at have noget sammen med andre
Vision er at Frederiksberg Teater spiller teater, fordi vi tror på at mennesker
udvikler sig igennem kreativitet og positivt samvær. Vi satser ikke på stjerner,
men hele mennesker.
Foreningens virke skal i øvrigt være partipolitisk og religiøst uafhængig.
Stk.2 Foreningen kan lade medlemmerne optræde (samlet eller i grupper) offentligt,
hvor dette er passende, medlemmernes alder og kunnen taget i betragtning.
Stk.3 Foreningen tilstræber ugentlige aktivitetsmøder for medlemmerne og kan afholde
weekends og udflugter, samt deltage i inden- og udenlandske arrangementer for
børn og unge.
§4 Alle indtægter fra optrædener, udgivelser, indspilninger, m.v. i foreningens
regi, tilfalder alene foreningen.
§5 Stk.1 Som medlemmer kan alle optages fra 6 år.
Stk.2 Udmeldelse skal ske skriftligt til foreningens ledelse. Kontingent for evt.
resterende periode tilbagebetales ikke.
Stk.3 Foreningen kan ekskludere medlemmer, hvis de gentagne gange har tilsidesat
gældende ordensforskrifter, instruktørernes anvisninger, eller hvis de er i
restance med kontingentbetaling.
§6 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 1 Generalforsamlingen indkaldes, af foreningens bestyrelse med mindst 4 ugers
varsel, i form af brev eller omdelt skrivelse til medlemmerne og /eller deres
værger. Med indkaldelsen følger dagsorden for generalforsamlingen.
Forslag skal, for at komme til behandling på en generalforsamling, være
bestyrelsen i hænde senest 2 uger inden generalforsamlingens afholdelse.
Stk.2 På generalforsamlingen kan medlemmerne, den eller de der har forældre-
myndigheden over umyndige medlemmer samt foreningens aktive frivillige deltage
med stemmeret.
Aktive frivillige er personer der har underskrevet en samarbejdsaftale med
foreningen og løbende har deltaget i teatrets aktiviteter i mindst 12 måneder.
Stk.3 Bestyrelsen og revisor kan til enhver tid indkalde til en ekstraordinær
generalforsamling. Desuden kan ekstraordinær generalforsamling indkaldes hvis
mindst 1/3 af medlemmerne forlanger dette.
Hensigten med afholdelse af en sådan generalforsamling skal angives af parten,
der anmoder herom. Den ekstraordinære generalforsamling skal indkaldes senest 2
uger efter at bestyrelsen skriftligt har modtaget en anmodning.
§7 Stk.1 Foreningens ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af
marts. Dagsordenen på denne skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referent. 2. Formandens beretning om foreningens virke i det forløbne år 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent for det følgende
regnskabsår til godkendelse. 5. Valg af de bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter, der er på valg pågældende
år. 6. Valg af revisor. 7. Indkomne forslag til behandling og evt. afstemning. 8. Eventuelt. ( der kan ikke stemmes om, eller vedtages, noget under dette
punkt.)
§8 På generalforsamlingen har hvert stemmeberettigede én stemme. Der kan kun
stemmes ved personligt fremmøde.
§9 Stk.1 Generalforsamlingen vælger en dirigent og en referent ved simpelt stemmeflertal.
Dirigenten leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes
behandlingsmåde og stemmeafgivningen. De stemmeberettigede kan dog forlange
skriftlig afstemning om foreliggende emner.
Stk.2 Punkter til afstemning afgøres ved almindelig stemmeflertal af de
tilstedeværende stemmer. Dog kræves der ved beslutning om ændring af vedtægterne
eller foreningens opløsning, at dette vedtages med mindst 2/3 af de afgivne
stemmer.
Stk.3 Efter generalforsamlingen udfærdiger referenten et referat, der underskrives af
dirigenten hvorefter dette kan rekvireres ved henvendelse til foreningen.
§10 Foreningens ledelse består af en på generalforsamlingen valgt
bestyrelse.
Stk. 1a
Bestyrelsen skal så vidt muligt sammensættes af personer, der ikke er
involverede i de daglige
Aktiviteter, på teatret.
Stk. 1b
Dette gøres ved at vælge bestyrelsesmedlemmer fra rangordnede grupper:
1. Forældre til medlemmer under 18 år samt voksne medlemmer.
2. Frivillige, der udelukkende varetager administrative opgaver, og ikke er
involverede i daglige, aktiviteter på teateret.
3. Øvrige frivillige.
4. Holdledere og instruktører.
Først vælges bestyrelsesmedlemmer fra gruppe 1. Såfremt der ikke kan vælges en
fuld bestyrelse
herfra, vælges de resterende medlemmer fra næste gruppe – og så fremdeles.
Stk. 1c
Hvis en person tilhører mere end 1 af de rangordnede grupper, kan personen kun
vælges fra den
Lavest, rangerede gruppe.
Stk. 1d
Bestyrelsen skal bestå af 5 personer. Hvis der vælges medlemmer fra grupperne
2-4, kan der
maksimalt vælges 1 repræsentant for hvert hold fra disse grupper.
Stk.1e
Der vælges en 1. og 2. suppleant efter samme princip (stk. 1b). Bestyrelsen
bestemmer om
Suppleanterne, kan deltage i bestyrelsesmøderne. Suppleanterne har ikke
stemmeret i bestyrelsen.
Stk. 1f
Udtræder et bestyrelsesmedlem før afslutning af dennes valgperiode, indtræder
suppleant i
bestyrelsen, som derefter genkonstituerer sig med ny rollefordeling indtil
førstkommende
generalforsamling.
Stk.2
På førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerer
bestyrelsen sig med
formand, næstformand, frivillighedsrepræsentant, kasserer og referent.
Som kasserer må ikke vælges en af de aktive frivillige, eller en person der
gennem familie eller
fælles bolig, har relation til disse.
Stk.3
Bestyrelsens formand, næstformand og kasserer vælges så vidt muligt for to år af
gangen.
Dette sker for, at sikre en kontinuitet i bestyrelsen.
Øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter er på valg hvert år.
Alle bestyrelsesmedlemmer kan modtage genvalg, hvis de ønsker det.
Stk.4
Bestyrelsen kan ansætte og afskedige en daglig leder af foreningen, som så kan
fungere som
Stedfortræder, for denne.
Bestyrelsen fastsætter de specifikke punkter, som delegeres til teaterchefen.
Ved ledelsesmæssige tvivlsspørgsmål er det den daglige leder – teaterchefen –
forpligtet til at
Inddrage, bestyrelsen som øverste myndighed.
Den daglige leder kan ikke være et medlem i bestyrelsen.
Stk.5
Gruppen af medlemmer under 18 år kan vælge eet medlem indenfor gruppen, der kan
deltage i
Bestyrelsesmøder, som observatør uden stemmeret.
Stk.6
Bestyrelsen kan til enhver tid fastsætte vilkårene for de aktive frivillige, i
foreningen.
Stk.7
Alle aktive frivillige og bestyrelsesmedlemmer er ulønnede i deres virke for
foreningen.
§11 De overordnede rammer for foreningens aktiviteter er foreningens budget. Foreningens budget udarbejdes af bestyrelsen til godkendelse på
generalforsamlingen.
Under udarbejdelse tages hensyn til indstillinger fra medlemmer og aktive
frivilliges ønsker for årets virke.
§12 Teaterchefen forestår den daglige ledelse og planlægning i samarbejde med de
aktive frivillige og under ansvar overfor bestyrelsen.
Stk.1 Teaterchefen ansætter og afskediger, i samråd med de aktive frivillige, nye
aktive frivillige. Teaterchefen kan uddelegere ansættelser til medlemmer eller
aktive frivillige i foreningen.
I tilfælde af uoverensstemmelser kan bestyrelsen inddrages som den øverste
myndighed.
Stk.2 Hvis foreningens aktiviteter er opdelt i for eksempel aldersgrupper, skal der
udpeges en daglig ansvarlig leder for hver gruppe.
§13 Stk.1 Foreningen tegnes af bestyrelsens formand, eller ved dennes frafald, af næstformanden, sammen med et andet bestyrelsesmedlem.
Stk.2 Foreningen kan give kassereren og formanden prokura til at disponere over
indeståender på foreningens konti i pengeinstitutter, giro m.v., samt til at
kvittere for modtagelse af midler.
§14 Stk.1 Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Foreningens
kasserer udarbejder, sammen med resten af bestyrelsen, årsregnskabet og
budgettet for det kommende år, så disse kan fremlægges på generalforsamlingen
til endelig godkendelse.
Stk.2 Overskud / underskud skal henlægges som egenkapital i foreningen.
§15 Stk.1 Revision af foreningens regnskaber foretages af en revisor, som er valg på årets
ordinære generalforsamling.
Stk.2 Som revisor må ikke vælges en af de aktive frivillige, bestyrelses medlemmerne,
eller en person der gennem familie eller fælles bolig har relation til nogen af
disse.
§16 Ophører foreningen, skal generalforsamlingen udpege en likvidator. Denne skal,
efter at have realiseret foreningens aktiver og betaling af al forenings gæld,
udlodde en eventuel overskydende formue eller resterende aktiver til foreninger
med samme eller beslægtede formål blandt børn og unge, primært i Frederiksberg
Kommune.
Således vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling den 25.
marts 2010.
Som dirigent: Peter Callesen
Som referent: Max
Dinnesen
Som foreningens valgte bestyrelse:
Som
Formand: Elsebeth Kofoed Jensen
Som Næstformand: Flemming Rasmussen
Som Kasserer: Jesper Austad
Som Bestyrelsesmedlem: Torben Thillerup
Som Bestyrelsesmedlem: Renate Jakobsen
|